Kreativ

I et hyggeligt fællesskab med andre udvikler du dig på det kreative felt, uanset om du er begynder eller allerede har erfaring.

Afspil video

Efterskole med kreativ linje

Til dig der altid ser nye muligheder og er vild med at bruge dine hænder og din fantasi

Vi brænder for, at du er kreativ! Vi elsker, når du vender tingene på hovedet! Vi imponeres, når du tænker innovativt og genbruger eller gendanner materialer til nye former, funktioner og udtryk!

Den kreative linje

Undervisningen veksler mellem fælles forløb og timer, hvor du selv er med til at bestemme, hvad du vil lave. Du vil kunne arbejde med bla. re-design, keramik, glas, maleri, tegning, stofmaling, syning af tøj og brugsting, læder, filtning, design, grafik, smykker, genbrugskunst og meget, meget mere. Det er nemlig din fantasi der skaber indholdet på den kreative linje!

Du kommer til at arbejde i hyggelige, lyse og inspirerende værksteder 3 gange 90 minutter pr uge. Værkstederne kan du også bruge i din fritid. Det kreative værksted ligger centralt på skolen, så dine kammerater kommer tit forbi og kan se hvad du arbejder med.

Du bliver mødt af dygtige undervisere på linjen som hver især har speciale i forskellige materialer og teknikker.

I et hyggeligt fællesskab med andre udvikler du dig på det kreative felt, uanset om du er begynder eller allerede har erfaring. Vi leder altid efter nye inspirationsmuligheder både på skolen og 'ude af huset'. I foråret tager den kreative linje på inspirationstur til København, hvor de på tidligere ture bla. har besøgt Statens museum for kunst, kunsthåndværkere og lignende. I løbet af året vil der også være 3-4 linjedage, hvor vi blandt andet tager på tur og bliver inspireret af forskellige kunstnere.

Vil du arbejde kreativt med dine egne ideer, og leder du efter en efterskole med kreativt linjefag, så er Gudenaadalens Efterskole lige netop DIG!

Undervisere på Kreativ


LL Cropped 3707 Copy

Lisa Laycock

Kreativ linje, dansk, tysk og vejledning

Læs mere


LC Cropped 3544 Copy

Lone Christensen Sørensen

Kreativ linje, dansk og engelsk

Læs mere