For forældre

Et barn på efterskole giver anledning til mange overvejelser.

Glade efterskole elever på Gudenaadalens efterskole.

Kære forældre

Når man skal have et barn på efterskole, giver det selvfølgelig mange overvejelser.

Hvilken efterskole skal vi vælge?

Det er vigtigt at besøge flere forskellige efterskoler, inden man træffer sit valg. Vi bilder os ind, at vi har en speciel ånd på Gudenaadalen. Vi bestræber os på at lave en skole hvor samtale, engagement, ansvarlig, respekt, tolerance og tillid er centrale omdrejningspunkter.

Hvad koster et efterskoleår?

Prisen for et efterskoleår er afhængig af husstandsindkomsten. Beregningerne går på årsopgørelsen to år tilbage – dvs. hvis man starter i skoleåret 2024-25, er udregningen på baggrund af årsopgørelsen for 2022.

Udover skolepengene er der et indmeldelsesgebyr på 2.500 kr. Herudover kommer der ingen ekstra udgifter.

Skolens Grundregler

  1. Vi forventer en god opførsel fra dig - du skal behandle andre, som du gerne selv vil behandles.
  2. Drenge og piger må kun besøge hinanden mellem morgensang og aftensamling.
  3. Du har mødepligt til timer, måltider mm.
  4. Skolen er røgfri. Det gælder både almindelig tobak, snus og e-cigaretter.
  5. Det er forbudt at medbringe og indtage øl, spiritus og euforiserende stoffer på skolen samt når man er på vej til skolen og på vej hjem fra skole.

Overtrædelse af disse regler kan medføre bortvisning.

 

Økonomi efterskole

Ofte stillede spørgsmål

Kan vi besøge Gudenaadalens Efterskole?

I kan enten besøge os på Efterskolernes dag eller til et af vores mange åbent hus-arrangementer.

Til Efterskolernes dag vil I blive vist rundt af eleverne og herefter vil der være mulighed for at tale med personalet i spisesalen.

Til åbent hus-arrangementerne vil der være en mere grundig orientering om skolen i skolens foredragssal. Herefter vil eleverne vise rundt og dagen slutter i spisesalen, hvor I får mulighed for at stille spørgsmål.

Er der tilsyn når der springes i trampolin?

Spring i trampolin vil i undervisningen ske under tilsyn af kompetente lærere, hvor spring i fritiden til tider kan ske under tilsyn fra lærere, der ikke har deres daglige gang i springcenteret. Gudenaadalens Efterskole anbefaler, at eleven er dækket af hjemmets ulykkesforsikring. Link til dokumentation.

Hvor lang tid i forvejen skal vi sende en indmeldelsesblanket?

Hvis I skal være sikre på en plads, så skal indmeldelsen ligge ca. 4 år før skolestart. Vi oplever, at piger i 10. klasse hurtigst bliver fyldt op. I kan følge med på efterskolerne.dk om der er ledige pladser, eller i tabellen på siden her: Ledige pladser

Et efterskoleår er en investering i dit barns fremtid

Der er lavet flere undersøgelser over effekten af, hvad efterskoleelever får med i "rygsækken" fra et efterskoleophold.

Kan vi hjælpe med noget?

Kontakt os