Spring

Springgymnastik er for dig, der elsker bevægelse, udfordringer og glæden ved at udvikle nye færdigheder. På springlinjen på efterskole hos Gudenaadalens Efterskole arbejder vi målrettet med springgymnastik i et miljø, hvor både fællesskab og personlig udvikling er i fokus.

Uanset om du er ny inden for spring eller allerede har flere års erfaring, er der plads til dig. Vi tager udgangspunkt i dit niveau og hjælper dig med at udvikle teknik, styrke, kropskontrol og selvtillid, så du kan flytte dine grænser i trygge rammer.

Til dig der elsker intensiv springtræning og vil udfordre dine grænser

Er du vild med springgymnastik, og vil du gerne udvikle dig som springgymnast? Eller vil du bare gerne lære at springe helt fra bunden? På Gudenaadalens Efterskoles springlinje får du de bedste rammer for at udfordre dig selv, lære nye teknikker og mærke glæden ved intensiv springtræning.

Springlinjen er for både drenge og piger, og her kan alle være med uanset niveau.

Potentiale, trygge rammer og faciliteter

Vores dygtige trænere på Gudenaadalens Efterskole giver dig de bedste betingelser for at opnå dit fulde potentiale som springgymnast, og de sikrer, at du kan udvikle dine spring i sikre og trygge rammer. Som elev på Gudenaadalens Efterskole har du adgang til vores store springcenter med tre stortrampoliner, tre springgrave, fasttrack, airtrack og meget mere, der vil give dig de bedste forudsætninger for at udvikle dig som springgymnast.

 

Gode faciliteter til springgymnastik

For at udvikle dig inden for springgymnastik kræver det de rette rammer. På Gudenaadalens Efterskole træner vi i vores store springcenter med tre stortrampoliner, tre springgrave, fasttrack, airtrack og meget mere. Faciliteterne giver mulighed for både teknisk træning, nye spring og sikker progression på alle niveauer. 

Springgymnastik på Gudenaadalens Efterskole

På efterskolens springlinje vil du blive udfordret og støttet i at skubbe dine personlige grænser, så du kan udnytte dit fulde potentiale som springgymnast. Du lærer de rigtige springteknikker fra bunden, så du kan udføre araberspring, flik- flak, kraftspring og saltoer, og du kommer til at arbejde med banespring, minitrampolin og stortrampolin.

Gennem en udfordrende og målrettet undervisning i springgymnastik får du rig mulighed for at dygtiggøre dig som springgymnast. I undervisningen tager vi udgangspunkt i lige præcis dit niveau og arbejder sammen frem mod de mål, der er sat for dig.  

Du vil i timerne arbejde med metodikker til opbygning af springene og nørde med teknikstationer. Vi fokuserer på kropsbevidsthed, styrke, smidighed og kondition og med tre springtræninger af 90 minutter hver uge, er der rig mulighed for, at du kan dygtiggøre dig. I løbet af året har vi 3-4 linjedage, hvor du har springlinjen hele dagen. Her kan du gå i dybden med teknik, prøve nye spring og udfordre dig selv endnu mere sammen med andre, der deler din passion for springgymnastik.

Opvisninger og cups på springlinjen

Som elev på springlinjen får du masser af oplevelser uden for træningssalen. I løbet af foråret vil du komme ud til 15-20 opvisninger, hvor du, sammen med resten af skolen, skal vise, hvad vi kan indenfor spring og gymnastik. Her vil du mærke fællesskabet og opleve et kæmpe sus, når vi indtager gulvet og sammen leverer en fed opvisning.

Derudover deltager springlinjen i individuelle Spring Cups, hvor du vil kunne teste dine færdigheder og udfordre dig selv.

Klar til efterskolelivet?

Besøg os  Bliv elev