På Gudenaadalens Efterskoles fodboldlinje har vi en stor passion for fodbold, og vi brænder for at udvikle dig som fodboldspiller. Derfor lægger vi vægt på, at du møder op med motivation, spilleglæde og viljen til at lære og udvikle dig.
Fodbold er verdens bedste fritidsbeskæftigelse. Hvis du er enig, er fodboldlinjen på Gudenaadalens Efterskole lige noget for dig. På fodboldlinjen vil der være mulighed for at kombinere skolegang med masser af fodboldtræning, hvor udvikling, sammenhold og glæde er de bærende elementer.
Vores fornemmeste job er at give dig de bedste forudsætninger for, at du kan blive en mere bevidst og reflekteret spiller, der kan tage ansvar for egen udvikling. Vores mål er, at du bliver en bedre fodboldspiller, og at du samtidig bevarer glæden ved at spille fodbold.
På Gudenaadalens Efterskoles fodboldlinje får du træning, der kombinerer teknik, taktik, fysik og mental styrke. Vi arbejder målrettet med pasningsspil og opbygningsspil, så du bliver skarp til possession-spillet og udvikler dit overblik og flair.
På Gudenaadalens Efterskole tilbyder vi både en fodboldlinje for piger og en fodboldlinje for drenge. Vi har en stor passion for fodbold, og vi arbejder med struktureret og målrettet træning, der tager udgangspunkt i lige præcis dit niveau.
I træningen vil du få mulighed for at afprøve dine færdigheder og kompetencer gennem forskellige tekniske øvelser, småspil, koordinationstræning, taktisk forståelse og samtaler med dine erfarne trænere. Vi træner tre gange om ugen af 90 minutter, og vi afholder desuden 3-4 linjedage i løbet af året. På linjedagene har du dit linjefag hele dagen, hvilket giver dig mulighed for at gå i dybden med forskellige tekniske og taktiske elementer. Disse dage er ofte kombineret med kampe eller andre sjove aktiviteter, der er med til at styrke sammenholdet på fodboldlinjen.
På fodboldlinjen vil du møde engagerede og veluddannede lærere, der vil støtte dig i at udvikle dit fulde potentiale som fodboldspiller. Træningen foregår udendørs hele året, da vi træner på græs i sommersæsonen og på kunstgræs i vinterperioden. Derudover tilbyder vi også futsal som et valgfagsmodul i de kolde måneder, så du kan holde bolden i gang hele året.
På Gudenaadalens Efterskoles fodboldlinje får du ikke kun udviklende træning. Du vil nemlig få masser af kamperfaring, da vi deltager i 1-2 turneringer om året, blandt andet Østjysk Mesterskab for efterskoler. Derudover spiller vi en række træningskampe mod forskellige efterskoler, og 2 gange årligt, i efteråret og foråret, deltager vi i fede efterskolestævner, hvor du kan teste dine færdigheder, opleve intens stemning og mærke fællesskabet.
Fodbold skal være både sjovt og lærerigt på Gudenaadalens Efterskole, og vi glæder os til at invitere netop dig med på holdet.